SNCF 40 87 941 2 164 U

Hvad laver denne vogn i København?
• Was macht dieser Wagen in Kopenhagen? • What is this wagon doing in Copenhagen?

Dette er historien om en fransk togførervogn, som skulle hugges op. Vognen hedder 40 87 941 2 164 -5 U og er bygget hos Tatra i 1949 med nr SNCF 792722, men har i mellemtiden også haft andre numre. Vognen er 8,18 m lang og har akselafstand 4,50 m. Vognen må køre 90 km/h, men den monterede W-GP bremse (med bjerg/dal omstilling, kaldet P/M) var sat til ledning.
Vognen blev sendt fra et værksted i St-Pierre-des-Corps til Culoz, hvor den skulle hugges op. For denne transport, var der monteret nye hjul og tre af de fire lange trinbrædder var skåret af. Men med samme frihedstrang som en ko på vej til slagteriet lykkedes det det lille "hatteæske" at smutte med i et Grand-Danois/Dan-link tog, hvor den kørte i ly af et par store skydevægsvogne.
I Gremberg i Tyskland fik vognen af den lokale Wagenmeister en Lauffähigkeitsbescheinigung til Hälsingborg uanfægtet, at vognens revisionsfrist var udløbet i 1993 og vognen hverken stod i DB's computer eller fulgtes af fragtbrev el. lign. Den figurerede således heller ikke på togets bremseprøveseddel. Toget tyggede glad nordpå uden at bekymre sig om den lille 90 km-vogne. Vognen blev observeret på Fyn sidst på eftermiddagen 24.04.99 i et godstog til København/Frihavnen. Vognen nåede da også til Hälsingborg, hvor en svensk vagnsmästere mente, at han burde være dagens lyseslukker og øjeblikkelig kommanderede vognen tilbage til Danmark, hvor den atter kørte i land kl ca 15:00 næste dag.
Vognens nummer er streget ud, og der er malet et stort "Z" på vognens sider. DSB satte vognen i skammekrogen bag ved vogndepotet på Gb under Dybbølsbro, hvor den endnu (21.06.99) står og skammer sig. DSB gods forsøger at finde ud af, hvad der nu skal ske med vognen. Den får næppe lov at køre tilbage til Frankrig igen på egne hjul.

Das hier ist die Geschichte über ein Wagen, der mit dem Freiheitsliebe eines Schlachtvieh sich von der verschrottung floh. Der Wagen hat einen Lüp von 8,18m, den Achsstand vogn 4,5m und wurde 1949 bei Tatra gebaut. Der Wagen darf maksimal 90 km/h laufen.
Der Wagen wurde von St-Pierre-des-Corps nach Culoz zur verschrottung versandt. Er fuhr mit in einen Durchgangsgüterzug nach Kopenhagen, wurde aber in Culoz nicht abgestellt. Der Wagenmeister in Gremberg versehte der Wagen mit einen Lauffähigkeitsbescheinigung bis Hälsingborg, wo er auch hin fuhr - ohne Begleitpapiere, ohne in den EDV-anlagen der DB und DSB zu "liegen", ja ohne mal in dem Bremsprüfzettel der Dg zu erscheinen.
Aus Schweden kam der Wagen sporstreichs wieder nach Dänemark zurück, wo er heute noch sich in ein verstecktes Eck der Kopenhagener Güterbahnhof beschämt verdrückt. Auf eigenen Räder kommt er wohl nie nach Frankreich zurück.

This is the story of a little french departmental wagon, which did not like to go to the happy hunting grounds. The wagon messures 8,18m and is only allowed to run at max 90 km/h (= 56 mph). From St-Pierre-des-Corps it should go for demolition in Culoz. They just forgot to set it out in Culoz. It ran, without any papers and not being noticed in any of the DB's or DSB's computers, in a fast freight train to Kopenhagen and with the ferryboat bound for Schweden.
But here the journey stopped. The wagons returned with the next ferry to Kopenhagen, and now it rests in a dark corner of the Kopenhagen Freightyard. No one knows what is going to happen. Most likely the wagon will never see France again. Train-spotting is not that boring after all!